Om os

Om os


Initiativet i Randers er byens største forening for Dungeons & Dragons og andre rollespil, brætspil, Warhammer 40K samt figurmaling.

 

Vi er over 70 aktive medlemmer og medlemsantallet har været støt stigende siden 2018. Selvom der er 85-90% mænd, så oplever vi en stigende interesse og aktivitet fra kvinder og andre køn. Aldersfordelingen ligger fra 20-50 år, med hovedvægten i midt 20’erne og midt 40’erne.

 

Stemningen er social, familiær og afslappet, med plads til både introverte og ekstroverte typer; unge og gamle; og begyndere og rutinerede. Mange kommer her fordi man gerne vil være en del af fællesskabet, have nogen at spille med og dele sin fælles hobby med. En del medlemmer har dyrket hobbyen i 20-30 år og, hvis vi skal være ærlige, så er vi jo alle sammen nørder.

 

Vi har gode faciliteter i lyse lokaler. Der er spilleborde, malerborde med tilhørende airbrush kompressor, og separat lokale, som er perfekt til pen n paper rollespil. Der er 20 skabe til udlån til medlemmernes faste grej. Der er et voksende bibliotek af brætspil til rådighed og regelbøger til forskellige pen n paper rollespil. Desuden har vi også lavet en god indkøbsaftale hos Good Games, hvor medlemmerne laves fællesindkøb 5-6 gange om året.

 

Der holdes forskellige arrangementer hvor det sociale er i højsædet f.eks. julefrokost, veteranaften og fælles arbejdsdage.

 

Alle aktiviteter sker på medlemmernes initiativ. Deraf foreningens navn, det er dit initiativ og Initiativet er dit.